Nanna Backhaus Brown & Andrew Jason Brown Nordre Beddingsvej 26 - 3390 Hundested Tlf +45 4774 8520 - mail@glassmedjen.com - www.glassmedjen.dk
| | | |
NANNA BACKHAUS BROWN
Design
Klassiske kvaliteter og kreative kombinationer.
Nannas foretrukne arbejdsform er Pasterelli teknikken. Denne teknik blev udviklet i Murano, Italien, i det 17. århundrede. Pasterelli er en speciel stilart indenfor glaskunsten. Først trækkes det opvarmede glas til lange slanke stænger, der efter nedkøling knækkes i stykker af cirka 20 centimeter. Disse glasrør sammensmeltes i et nøje planlagt mønster ved 800º C, rulles op og placeres på piben, hvor de pustes og formes. Det færdige resultat kan sandblæses og poleres, hvilket giver en glat silkemat overflade. Pasterelli teknikken er utroligt velegnet til at frembringe mange smukke og spændende farvekombinationer. Nanna har med respekt for den klassiske teknik udviklet sit eget udtryk, der åbenbarer hendes kompetencer og kærlighed til kunsten.