Nanna Backhaus Brown & Andrew Jason Brown Nordre Beddingsvej 26 - 3390 Hundested Tlf +45 4774 8520 - mail@glassmedjen.com - www.glassmedjen.dk
| | | |
Glassmedjen
Arbejdende værksted, galleri & butik

Smukt beliggende på Hundested Havn finder man Glassmedjen. Bygningens arkitektoniske linjer er tegnet med respekt for omgivelserne og er inspireret af placeringen ved vandet. Glassmedjen fremstår som en perle på havnen, en lille ”Sort Diamant”, der knejser stolt med udsigt til Kattegat og indsejlingen til Isefjorden, beliggende på kajkanten i hjertet af havnen, hvor lystbåde og små fiskekuttere lægger til eller sejler lige forbi.

Hele Glassmedjen er et stort kunst galleri. Inde i smedjen bliver man mødt af glas i stilfuldt og unikt design, flot udstillet i butik og lokaler. I midten af smedjen finder man det arbejdende værksted med arbejdsstationer, glasovn og afspændingsovn. Her kan man hver dag se Nanna og Andrew arbejde med deres kunst og følge tilblivelsen af de smukke glasprodukter. Et unika: fad, vase, skål eller lampe. En serie af glas i forskellige stilarter. Belysning: tilblivelsen af en lampe, pendel, bordlampe, standerlampe, spotlampe eller en unika lampe. 

Det er en helt særlig oplevelse at komme her. Her er ro, kunst og traditionelt håndværk og en ganske særlig atmosfære og sjæl.

Fra smedjens store panoramavinduer kan man betragte havet, indsejlingen til Isefjorden, havnen og den lille Rørvigfærge, der gang på gang sejler lige forbi på sine daglige ture mellem Rørvig og Hundested.

Hundested Havn er i dag er en helt speciel blanding af det nye og det gamle, nytænkning, kunstnere, gallerier, hyggelige restauranter, moderne bryghus i det gamle vodbinderi, jazz, blues, foredrag, grillaftner, lille færge, tog til havnen, traditionelt fiskeri, Sildens, Øllets og Æblets dag – en del af Copenhagen Cooking, international sandskulpturfestival, fiskehandlere, ægte gammeldags røgeri, vodbinderi og havneindustri. Her er atmosfære og stemning, en dejlig ro, smukt lys fra vandet på 3 sider, duft af hav og havn, og man kan få alle sanser fyldt op.