Nanna Backhaus Brown & Andrew Jason Brown Nordre Beddingsvej 26 - 3390 Hundested Tlf +45 4774 8520 - mail@glassmedjen.com - www.glassmedjen.dk
| | | |
Unika
Unikt. Smukke former, design med følelse og kunstnerisk sjæl!
En stor del af vores produktion er UNIKA. Det betyder at kun ét eksemplar eksisterer af hvert enkelt UNIKA-produkt. Det er muligt at få lavet variationer over disse. Inden for vores UNIKA værker findes fade, skåle, vaser, skulpturer og lamper. Vi laver også gerne UNIKA glaskunst efter dit eget unikke og personlige design.

Serier
Elegant, moderne og stilren brugskunst med sit helt eget præg!
Vi fremstiller flere forskellige serier af glas, kander og skåle, som kan håndlaves i individuelle størrelser og alle farver og farvekombinationer.

Belysning
Moderne, enkelt, elegant design med sjæl, dybde og virkning!
Vi har med stor entusiasme koncentreret en væsentlig del af produktionen omkring udvikling af belysning. Vi er inspireret af lyset, farverne og stemningen ved fjord og hav. Vi nyder at skabe dekorativ, skulpturel udsmykning og en levende lyssætning i moderne boligindretning.

Vi fremstiller håndlavede, elegante og stilrene glaslamper til private og til virksomheder, lige fra den enkelte UNIKA lampe, der matcher dit individuelle udtryk, til større produktion af bl.a. spotlamper til kontorer og andre lokaler i virksomheder og institutioner.
Vores mundblæste glaslamper har et skulpturelt udtryk og en visuel værdi, hvad enten de er tændte eller slukkede. Glasset giver en blød og behagelig belysning.
Vores lamper bruger lyskilder lige fra traditionelle el-pærer og halogénpærer til LED-pærer og grøn energi.

Vi designer og håndlaver bordlamper, pendler, spotlamper, standerlamper, køkkenlamper og unikalamper.